”HB98 – En brumbasse, der kan flyve?

Teoretisk set bør en brumbasse ikke kunne flyve. Det er et velkendt udsagn, som frit kunne oversættes til ”HB bør ikke kunne hamle op med de største klubbers ungdomshold”.

Dansk fodbold har et fantastisk godt udgangspunkt for at være en succes. Antallet af klubber rundt omkring i landet er enestående. Netværket er så fintmasket, at enhver dreng, der gerne vil spille fodbold kan melde sig ind i en klub ikke alt for langt væk fra bopælen, skolen og kammeraterne. Det er i mine øjne en af fodboldsportens store styrker. Som jeg skrev i Træner Tanker 1, så er kundetilstrømningen fantastisk – udfordringen er at fastholde børnene gennem kvalitet og udvikling. Det kræver naturligvis resourcer både menneskelige, men også økonomiske. Specielt i de ældre ungdomsår, hvor kravene fra de unge stiger, er det nødvendigt for klubberne at forædle tilbuddet.  Her kommer de små klubber ofte til kort og der sker en betydelig centralisering mod de store klubber. De største talenter søger mod de store klubber og rigtigt mange unge stopper helt med at spille fodbold. Jeg tror desværre, at tingene hænger sammen. Antallet af små klubber i de bedste rækker falder drastisk, når denne udvikling begynder. Og det sker tidligere og tidligere.

Lad os tage vores egen årgang, U12 (1998) som eksempel. Drengene er 11 år og går typisk i 5. klasse. Allerede nu er der ved at ske en kraftig centralisering, hvor de bedste spillere i årgangen bliver samlet i de store klubber. Antallet af små klubber i række 1 er faldet drastisk det seneste år,  så selv Sjællandsserieklubbernes 98-hold har efterhånden svært ved at være med. Humlebæk, som serie 3-klub er i den sammenhæng enestående. Stort set alle Superliga og 1. divisionsklubber har efterhånden etableret et stort apparat omkring deres årgang 98 hold. Der er flotte hjemmesider og man får et klart indtryk af, at klubberne allerede ser denne årgang som en integreret del af deres talentarbejde.  Vi bør have respekt for, at der i dag er etableret en struktureret talentudvikling i dansk fodbold. Talentudviklingen i Danmark er en nøgle til fremtidig succes ved EM, VM m.v., så det er forhold som vi dybest set bør anerkende.

Men jeg både tror og håber på, at der er plads til den lille klub i denne udvikling. Jo længere tid drengene kan blive i nærmiljøet sammen med kammeraterne fra byen, jo bedre. Fodbold er trods alt en social sport, det er kammeratskab, fælles oplevelser, klubliv og mange andre ting der ikke kun kan måles i det seneste kampresultat. Men for at vi kan være med så længe som muligt, så skal rammerne for fortsat udvikling og tilstrækkelige udfordringer være tilstede. Det er så trænerne og klubbens opgave at sikre at det sker.

HB98 er nået langt de sidste 3-4 år. I 2006 spillede holdet i SBUs række 3 og var vel ikke blandt de 100 bedste på Sjælland. I dag er holdet i top 10 på Sjælland og vel blandt Danmarks 20-25 bedste. Udviklingen er i mine øjne acceleret i 2009 i en sådan grad, at vi nærmest er forpligtet til at give dem chancen for at fortsætte denne utrolige udvikling sammen. Jeg er overbevist om, at vi kan være med et  stykke hen ad vejen endnu og gøre afstanden til de allerbedste endnu mindre. Men det kræver at trænere, forældre og drenge er parate til at fortsætte bevægelsen fremad samt at vi hele tiden tør udfordre os selv. Det er sandsynligt, at vi ikke kan skabe de optimale rammer for de største talenter når drengene bliver junior/ynglinge. Men for de drenge som jeg træner nu, tror jeg på vi i store træk kan matche storklubbernes tilbud..og måske endda i nogle henseender kan overgå dem. Vi skal ikke kopiere de store klubber, vi skal lære af dem og så gøre det på vores egen måde. Hvad de end må have af højt uddannede trænere og økonomisk opbakning og hvor mange talenter fra omegnsklubberne de end kan tiltrække, så er jeg overbevist om, at vi kan tilbyde noget mindst lige så værdifuldt. Et rodfæstet fælleskab og venskab uanset om man spiller for HB98 1, 2 eller 3.

HBs motto er ” Venner for Livet”. Uanset hvor vores drenge må søge hen, vil de vide at deres hjemklub altid er HB. Det er her flertallet af deres ”gamle” fodboldkammerater stadig er, det er her de første fodboldoplevelser små som store er udlevet, og de ved at de altid vil være velkomne tilbage i fælleskabet. Visionen er, at drengene vil være venner for livet.

Brumbassen, hedder iøvrigt også humlebien.Humlebien flyver ikke som normale flyvere. Den har udviklet en speciel teknik, der gør den fuldt ud flyvedygtig.

I den næste Træner Tanker, vil jeg komme nærmere ind på spillestil, træning og ”tilbuddet” til drengene.

Træner Tanker! (1) 

”Fodbold er en gave til folket!”

Det er et udsagn, der naturligvis kan diskuteres og som der utvivlsomt er mange holdninger til. Men at fodbold fylder meget, for mange ...på godt og ondt, det er der vist ingen tvivl om. Som Morten Ankerdal skrev på sin blog ”Fodbold er måske ikke et spørgsmål om liv og død, men det er verdens vigtigste biting”! Men hvorfor nu...sådan en indledning på min nye side, Træner Tanker?

Fordi, fodbold fylder meget også hos mig og min familie. Og hos rigtigt mange af alle jer, der jævnligt klikker ind på http://www.hb98.dk/. Dvs rigtigt mange af drengene i årgang 98 i Humlebæk Boldklub – HB98, en del forældre, måske endda bedsteforældre og sikkert en del af dem vi normalt spiller mod fra andre klubber. Jeg vil bl.a.derfor gerne prøve at dele nogle af mine tanker med jer omkring fodbold generelt og HB98 i særdeleshed. Så tag det for hvad det er, nemlig Trænerens Tanker.

Jeg vil i et senere indlæg komme nærmere ind på arbejdet med årgang 98 i Humlebæk og de visioner og ideer jeg har. Men jeg vil godt starte med at løfte blikket en etage op. Nemlig til, hvorfor er det fodbold fylder så meget og hvad er det der gør at, fodbold er en gave til folket!

Først og fremmest. Fodbold ER en af verdens bedste sælgende sportsgrene.  I mediebilledet fylder fodbold mere end nogen anden sport. Hvem kender ikke Messi, Ronaldo, Laudrup og John Terry (ups, der fik jeg vist afsløret jeg er fan af The Blues). Hvem kender ikke følelsen af national stolthed når Danmark har tæsket Tyskland i en EM-finale og hvem kender ikke billedet af små purke, der dårligt kan gå, men som vil ”sparke bold”. Fodbold er bare så enkelt - alle kan være med i alle aldre, rigtigt mange har prøvet det, det binder børn, unge og voksne sammen uanset ståsted.... og alligevel kan det være så pokkers svært ..at det bliver udfordrende for nogle af os.

Da jeg for nogle år siden startede i klubbens bestyrelse, fik jeg et notat i hånden fra en træner. Han havde udarbejdet en statistik, der viste at næsten 85% af alle byens drenge i den pågældende årgang, på et eller andet tidspunkt i en periode af 5 år havde prøvet at gå til fodbold i HB. Det er jo enestående. Tænk på hvilken butiksejer, der med den ”kundestrøm i butikken” ikke ville kunne skabe en mega succes!. Dvs. det drejer sig om at få kunder i butikken, og det er den gave fodbold har. Børnene vil gerne spille fodbold, selv pigernes antal i fodbold overstiger nu håndbolds! Det er i mine øjne ubestrideligt at fodbold er en best-seller.

Så grundlaget for succes er der. Men kan vi så fastholde de 85% så de også spiller bold når de bliver ældre? Det er en helt anden og langt mere vanskelig opgave at løse. Og for at svare direkte: Nej det KAN man ikke i  de danske fodboldklubber og det kan vi ikke i HB. Af de 85% i den årgang jeg omtaler er der højst 10% tilbage. Dvs. i de yngste årgange går det rimeligt, velmenende forældre holder sammen på tingene, men pludselig begynder  mange at falde fra. Enten fastholdes ”alle er ens princippet” for længe eller/og så begynder de unge retmæssigt at stille krav til indhold og form. Dvs. uden udvikling af træning m.v. så falder kvaliteten (i de unges øjne) betydeligt i værdi. Og dermed også medlemstallet. Dette er velkendt og vil nogle mene noget vi bare må leve med. Vi er jo bare en ”frivillig forening” og ikke en SuperLiga klub med de midler der skal til. Det er et synspunkt.

Men min holdning er: ”Absolut nej”.Det må vi kunne gøre bedre.  Vi voksne, vi som leder, vi må bestræbe os på at udvikle produkt og tilbud, så vi kan fastholde de unge så længe som muligt. Vi må give lidt mere af os selv. Og vi må ikke være bange for at stille krav til vores klub, os selv, forældrene og selvfølgelig dem det hele drejer sig om, dvs i denne sammenhæng drengene fra HB98.

Med andre ord..Vi er født med gaven, også i HB98. Jeg er overbevist om vi kan bryde mønsteret og skabe en bredde og et niveau i årgangen, som ikke er normalt for en klub af vores størrelse.

Så meget omkring hvorfor....der kan skrives lange bøger.. vigtigere er hvordan.

Det er så nogle af de tanker som jeg vil berøre i kommende indlæg på denne webside.

”HB Venner For Livet”

Torben